Københavns Opmålerservice
blev etableret i 1988 af Per Vangekjær og Thom Nielsen. Per Vangekjær havde på daværende tidspunkt drevet beregnerfirma i et par år, men den stigende arbejdsmængde nødvendiggjorde udvidelse og Thom Nielsen kom til, og Københavns Opmålerservice blev dannet.

Firmaet har adresse på Femagervej 39, 2650 Hvidovre, hvor det er nemt for vores kunder at komme til og fra, med gode parkeringsmuligheder.

Vores mål har altid været at nå kunderne i ”øjenhøjde” og ikke gøre det vanskeligere end det egentlig er. Det betyder (da vi alle er uddannede malere) at vi taler samme sprog som vores kunder, og derfor forsøger at løse opgaverne så enkelt som muligt. Vi er dog bevidste om, at bygherrer/rådgivere/arkitekter m.v. i stigende grad udformer mere og mere komplicerede udbudsmaterialer, men vi er imidlertid rustede til at løse opgaverne, også i fremtiden, da vores stab af dygtige og engagerede medarbejdere alle enten har været på malerfagets videregående uddannelse eller kurser m.v. samt løbende opdatering og ikke mindst har mange års erhvervserfaring bag sig.

I Københavns Opmålerservice a/s lægger vi stor vægt på en hyggelig og omgængelig atmosfære i dagligdagen i forhold til vores kunder og os selv. Vores filosofi er, at god kundekontakt, kombineret med et godt arbejdsmiljø, skaber resultater først og fremmest for vores kunder, men også for vores medarbejdere. Dette, sammenholdt med en løbende optimering af viden og teknologi, bevirker at vi i dag fremstår som en moderne og fremtidsorienteret virksomhed inden for vores felt.

Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med os, håber vi, at vi med denne introduktion, har inspireret dig til et fremtidigt samarbejde.

Københavns Opmålerservice A/S • Femagervej 39 • 2650 Hvidovre • TLF.: 3675 0606 • FAX: 3675 3616